Samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen i sin helhed (PDF)
Samarbejdsaftalen mellem SALA og LO stammer fra 1966 og er senest ændret med ikrafttræden 23. marts 2005.
Samarbejdsaftalen handler om at sikre et godt samarbejde på virksomheden, hvor konkurrenceevne og arbejdstilfredshed kan gå hånd i hånd, hvor potentialet på alle områder bliver brugt på en konstruktiv måde, og hvor målet er at øge værdien af samarbejdet i virksomheden til gavn for alle.
Indsatsen for det rummelige arbejdsmarked - dvs. forebyggelse af udstødning af medarbejdere, samt integration af nye medarbejdere med nedsat erhvervsevne - er nu integreret i Samarbejdsaftalen og bliver et af de indsatsområder, som organisationerne lægger vægt på, at samarbejdsudvalgene fremtidigt kan beskæftige sig med.
Samtidig er spørgsmålet om ligebehandling af kvinder og mænd samt af medarbejdere henholdsvis dansk og anden etnisk baggrund skrevet ind i Samarbejdsaftalen. Dette punkt er hidtil blot fremgået af en tillægsaftale til Samarbejdsaftalen.
Endelig har SALA og LO (i 1996) indgået en tillægsaftale til Samarbejdsaftalen om, at også europæiske samarbejdsudvalg, der er oprettet i henhold til EU-direktivet herom, bør arbejde i overensstemmelse med den danske samarbejdstradition.
Der oprettes normalt samarbejdsudvalg i alle virksomheder med 35 ansatte og derover, inden for jordbrugssektoren dog 25 ansatte.
Samarbejdsnævnet udfører et oplysnings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samarbejdet i virksomhederne, bistår ved oprettelse af samarbejdsudvalg, vejleder samarbejdsudvalgene i deres virksomhed og er endelig organ for behandling af uoverensstemmelser vedrørende Samarbejdsaftalens forståelse eller anvendelse.
Samarbejdsnævnets sekretariat, hvortil SALA og LO har udpeget hver en konsulent, kan på baggrund af viden og erfaring bistå virksomhederne og deres medarbejdere i behandlingen af alle samarbejdsspørgsmål, herunder fornyelse af samarbejdet. Såvel ledelse som tillidsrepræsentanter i virksomhederne kan rette henvendelse til Samarbejdsnævnets sekretariat.
Samarbejdsnævnets sammensætning
Samarbejdsnævnet består af 6 medlemmer, hvor SALA og LO udpeger hver 3. Herudover har Ledernes Hovedorganisation en tilforordnet.
Samarbejdsnævnets hjemmeside: www.samarbejdsnaevnet-sala-lo.dk
Sekretariat
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
Vester Farimagsgade 1, 5. sal, Postboks 367, 1504 København V.
Kontaktperson: Chefkonsulent Torben Rentzius Jans.
Tlf.: 3370 2020, Telefax: 3311 8953.
E-mail: jans@sala.dk
Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32 D, Postbox 340, 2300 København S.
Kontaktperson: Konsulent Mogens Frederiksen
Tlf.: 3524 6212, Telefax: 3524 6304
E-mail: mfd@lo.dk
Fagligt Fælles Forbund
Kampmannsgade 4, 1790 København V.
Kontaktperson: Konsulent Paw Jensen
Tlf.: 8892 0256, Telefax: 8892 0299
E-mail: paw.jensen@3f.dk
Print denne side!
Send denne side!