Nyhedsservice

Abonner på Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

 

Obligatorisk felt

Medlemslogin

Er du allerede en registeret bruger? Venligst indtast brugernavn og adgangskode for at logge ind.

Aktivitetsområder


 

Gå til "Generelle forhold"

  

Gå til "Repræsentation over for offentlige myndigheder"

 

Gå til "Samarbejde med andre organisationer"

 

Gå til "Informations- og oplysningsvirksomhed"

 

Gå til "Overenskomster"

 

Gå til "Fagretlige område - tvistbilæggelse"

 

Gå til "Arbejdsskade og arbejdsmiljø"

 

Gå til "Uddannelse"

 

Gå til "Arbejdsmarkedsområdet"

 

Gå til "SALA-Barseludligning"

 

Gå til "Samarbejdsrelationer med lønmodtagersiden"

  

 

Generelle forhold

 

SALA skal som hovedorganisation tilvejebringe og udbygge samarbejdet mellem medlemmerne om arbejdsgivernes fællesinteresser i løn- og arbejdsforhold.

 

Omdrejningspunktet er arbejdet i bestyrelsen om de overordnede retningslinjer for SALAs arbejde og om SALAs varetagelse af politiske, organisatoriske og forhandlingsmæssige spørgsmål i forhold til omverdenen. Bestyrelsen ventes at afholde fire møder i budgetårets løb, men kan indkaldes efter behov, især under overenskomstforhandlingerne.

 

Til støtte for bestyrelsens arbejde og til varetagelse af en række løbende opgaver og spørgsmål i øvrigt fungerer direktørkredsen som bindeled mellem medlemsorganisationerne og SALAs sekretariat i henhold til den fastlagte forretningsorden. Direktørkredsen ventes at afholde fire møder i budgetåret, men mødes i øvrigt efter behov.

 

SALA skal på den baggrund varetage medlemsorganisationernes interesser og på overordnet plan bistå medlemsorganisationerne med at udøve den bedst mulige betjening af medlemsvirksomhederne.  

SALA skal desuden være organisation for enkeltvirksomheder. Konkret skal SALA være arbejdsgiverforening for DLG med alt, hvad dette indebærer. SALAs sekretariat skal desuden løse alle opgaver for DM-arbejdsgiver i relation til overenskomster og det ansættelses- og arbejdsretlige område. Endelig skal SALAs sekretariat fungere som sekretariat for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening med tilhørende sekretariater for partsorganer og Dansk Isindustri.

 

 

Repræsentation over for offentlige myndigheder m.v.

 

SALA repræsenterer, i det omfang det ønskes, medlemmerne over for det politiske system, offentlige myndigheder og andre institutioner, organisationer m.v.

 

Det sker i form af møder med og skriftlige henvendelser til ministre, folketingspolitikere og repræsentanter for andre organisationer m.v. om konkrete sager. I relevante tilfælde sker det i fællesskab med andre organisationer.

SALA har efter behov møder med politikere på Christiansborg og vil også fastholde muligheden for jævnlige møder med bl.a. beskæftigelsesministeren. SALA vil søge afholdt et medlemsmøde i forbindelse med et ministerbesøg på en virksomhed i sommermånederne.

 

Herudover sker repræsentationen mere systematisk i form af medlemskab af en række råd, nævn, udvalg og bestyrelser på arbejdsmarkeds-, uddannelses- og arbejdsmiljøområderne. Udover indsigt i og indflydelse på de sagsforhold, der behandles i disse organer, opnås et værdifuldt kontaktnet til ledende personer i den offentlige administration og til relevante personer i andre organisationer. Endelig danner arbejdet i disse organer baggrund for en mere kvalificeret politisk interessevaretagelse i de direkte kontakter med det politiske system, ligesom det muliggør en bedre løbende orientering af medlemsorganisationerne om aktuelle spørgsmål.

 

Samarbejde med andre organisationer

 

SALA har særlige samarbejdsaftaler med Landbrug & Fødevarer, herunder et B-medlemskab.

SALA lægger stor vægt på samarbejdet med DA, FA, KL og Staten om fælles anliggender, herunder især i forbindelse med overenskomstforhandlingsforløb. I 2011 skal alle overenskomster - undtagen på DA/LO-området - fornyes.

 

 

Informations- og oplysningsvirksomhed


 

SALA og SALAs sekretariat er i alle relevante anledninger til rådighed med oplysninger og indlæg om SALAs virksomhed.

 

SALA oplyser om aktiviteterne på SALAs hjemmeside, ligesom der udsendes pressemeddelelser med SALAs synspunkter.

 

I forhold til SALAs medlemskreds varetages den formelle informationsaktivitet gennem udsendelse af INFO'er til en afgrænset modtagerkreds.

 

SALA informerer således løbende medlemmer om nye lovgivningsinitiativer, både når sådanne initiativer bliver kendte, og når de er endeligt vedtaget i Folketinget. Det gælder på det arbejdsretlige og arbejdsmarkedsrelaterede område såvel som vedrørende arbejdsmiljø og uddannelsesspørgsmål. På samme måde informerer SALA medlemskredsen om oplysninger og beslutninger fra diverse råd, nævn og udvalg, som SALA er repræsenteret i.

 

Sekretariatet vil i samarbejde med direktørkredsen løbende afdække områder, hvor SALA gennem generel information og generelle vejledninger kan bidrage til virksomhedernes løsning af forskellige problemstillinger.

 

 

Overenskomster

 

SALA skal også bistå med indgåelse af kollektive overenskomster med de modstående fagforbund.

 

Visse aftaler indgås mellem SALA og LO på hovedorganisationsniveau. Allerede indgående aftaler skal følges op og vedligeholdes, evt. opsiges, mens nye skal indgås, hvis behovet er til stede.

 

I foråret 2010 har SALA taget initiativ til aktivering af SALA-LO dyreværnsudvalg med henblik på at udvalget kan agere i relation til en eventuel konflikt på DA/LO-området i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Udvalget vil naturligvis blive holdt i beredskab til forhandlingerne på SALA-LO området i 2011.

 

Herudover har SALA til opgave at indsamle og viderebringe generelle tendenser og holdninger vedrørende kollektive overenskomster og disses fornyelse på det private og offentlige område med henblik på at ruste medlemskredsen bedst muligt til kommende forhandlinger på SALA-området.

 

SALA vil nøje følge overenskomstforhandlingerne på DA/LO-området i foråret 2010 , hvis resultat helt sikkert bliver afgørende for løndannelsen under den igangværende lavkonjunktur, ligesom andre principielle spørgsmål er i spil under disse forhandlinger. Der er megen opmærksomhed herom i lyset af forløbet af især de offentlige forhandlinger i 2008, fusionerne på arbejdsgiversiden og den nye besætning i toppen af LO.

 

I det kommende budgetår vil der desuden være optakt til overenskomstfornyelserne på
SALA-LO-området og eventuelt afslutning af disse forhandlinger. Sekretariatet vil sammen med direktørkreds og bestyrelsen fastlægge, hvorledes det forventes, at SALA forbereder, følger og eventuelt deltager i disse forhandlinger som hovedorganisation. Sekretariatets rolle i forbindelse med forhandlingerne for DLG, DM-Arbejdsgiver og MA aftales med disse organisationer.

 

 

Fagretlige område - tvistbilæggelse

 

SALA bistår medlemmerne på det generelle fagretlige område med informationer om ny lovgivning, arbejdsretlige afgørelser og generelle fortolkningsbidrag. Desuden rådgives om konkrete sager, hvor medlemmerne måtte ønske det.

 

I forhold til MA, DM og DLG er den direkte rådgivning af virksomhederne en del af aktiviteten, ligesom der gennemføres informationsmøder og kurser for denne medlemskreds.

 

SALA bistår jf. Hovedaftalen medlemmerne ved afholdelse af fællesmøder og forberedende møder i Afskedigelsesnævnet. SALA fører sagerne ved Arbejdsretten, de civile domstole, faglige voldgiftsretter, i Tvistighedsnævnet og i Afskedigelsesnævnet i det omfang, medlemmerne ønsker det.

 

Aktiviteten på området forventes at være uformindsket det kommende år.

 

På lovgivningsområdet følger SALA nye initiativer, herunder fra EU. I det kommende år kan der blive tale om at implementere vikardirektivet, selvom den sidste frist er i november 2011. Desuden er der efter en afgørelse ved EU-domstolen opstået tvivl om, hvorvidt sygdom opstået under ferie skal give ret til erstatningsferie. Endelig skal et nyt direktiv om Europæiske Samarbejdsudvalg implementeres.

 

 

Arbejdsskade og arbejdsmiljø

 

SALA skal følge arbejdet i de permanente og eventuelle ad hoc udvalg m.v., som findes på arbejdsskade- og arbejdsmiljøområdet i det omfang, det har relevans for virksomheder på SALA-området.

 

SALA skal desuden følge lovgivningsarbejdet på arbejdsskade- og arbejdsmiljøområdet med henblik på at øve indflydelse på lovgivningen og på at kunne informere medlemskredsen så hurtigt og præcist som muligt om nye tiltag.

 

SALA skal i øvrigt facilitere samarbejdet med arbejdsskade- og arbejdsmiljømyndighederne, herunder gennem arrangementer med disse myndigheder.

 

SALA har nedsat et arbejdsskade- og arbejdsmiljøudvalg, som til stadighed inddrages i og bidrager til SALAs arbejde på arbejdsskade- og arbejdsmiljøområdet.

 

SALA samarbejder med Landbrug & Fødevarer om disse aktiviteter jf. aftaler herom.

 

I 2010 bliver ikke mindst implementeringen af de nye organiseringsformer og opgaver i forbindelse med virksomhedernes arbejde med sikkerhed og sundhed et aktuelt emne i form af medvirken ved tilblivelse af bekendtgørelser og gennem informationsaktivitet over for medlemmerne. Endvidere skal BAR Jord til Bords arbejdsmiljøuddannelse tilpasses de nye krav.

 

Arbejdsmiljørådet

Arbejdsmiljørådets formål er at

2010-handlingsplanen, som omhandler reduktion af muskel-/skeletbesvær, psykisk arbejdsmiljø, arbejdsulykker, støj,  er omdrejningspunktet for rådets arbejde i 2010. Der gennemføres løbende initiativer, hvis formål er at understøtte organisationernes og BAR'ernes arbejde med 2010-handlingsplanen. Planen udløber med årets udgang. Rådet arbejder derfor med etablering af et fagligt grundlag for prioriteringen af den fremtidige arbejdsmiljøindsats. Ligeledes skal Arbejdsmiljørådet indstille en ny handlingsplan til ministerens godkendelse med prioritering af en række indsatsområder. Den nye handlingsplan forventes at løbe til 2020.

 

Endvidere forventes trepartsdrøftelserne omkring en fremtidig indsats over for muskel- og skeletbesvær afsluttet.

 

Regeludvalg

Arbejdsmiljørådet nedsætter løbende regeludvalg i forbindelse med udarbejdelse og ændringer af diverse bekendtgørelser. Også i 2010 forventes nedsat en række regeludvalg bl.a som følge af drøftelserne om ændring af sikkerhedsorganiseringen, REACH, elektronisk anmeldelse af arbejdsulykker og lidelser mm.

 

Forebyggelsesfonden

Den 1. marts 2007 blev Forebyggelsesfonden etableret, og fondens bestyrelse udpeget. Fonden råder over en kapital på 3 mia. kr. Forebyggelsesfonden er sat i verden for at give støtte til projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. Fondens vision er:

I 2009 har fonden givet støtte til 144 projekter. I 2010 kan fondens bestyrelse uddele op til 410 mio. kr. til konkrete projekter på virksomheder, arbejdspladser og i kommuner. For at komme i betragtning skal projektet vedrøre en af de 15 definerede særligt nedslidningstruede brancher eller en af de fire forsøgsbrancher.

 

Bestyrelsen vil bl.a. i 2010 sætte fokus på formidling af resultater fra projekter, som fonden har støttet. Endvidere vil der blive udviklet en række foruddefinerede projekter, som virksomheder kan søge om at afprøve.

 

Den strategiske arbejdsmiljøforskningsfond

Arbejdsmiljøforskningsfonden har til opgave at styrke arbejdsmiljøforskningen ved at uddele midler til prioriterede temaer. Fonden støtter forskning og udvikling i arbejdsmiljø med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet og dermed forebygge, begrænse og afhjælpe udstødning af personer fra arbejdsmarkedet på grund af arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser, nedslidning mv.
 
Fonden har i 2003-08 støttet knap 100 projekter med i alt ca. 300 mio. kr. på baggrund af de temaer, som fonden prioriterede i strategien for denne periode.
 
Fonden råder i årene 2009-10 over ca. 117 mio. kr.

 

Fonden vil udbyde temaer i mindst to opslag om året.

 

Følgende temaer vil blive udbudt i 2009 og 2010

I takt med, at forskningsprojekter bevilget i tidligere år afsluttes, afholder forskningsfonden konferencer, hvor resultaterne formidles. Endvidere omskrives resultaterne til en mere "læsevenlig" udgave af Videncenter for Arbejdsmiljø.

 

Arbejdsmiljøklagenævnet

Sagsmængden i Arbejdsmiljøklagenævnet er steget betydeligt  de seneste år, hvilket bl.a. skyldes Arbejdstilsynets brug af rådgivningspåbud samt den nye rygelov, som Arbejdsmiljøklagenævnet også behandler påbud i henhold til. Arbejdsmiljøklagenævnet omgjorde i 2008 27 pct. af de sager, som blev påklaget til Arbejdsmiljøklagenævnet.

 

AES

Efter en fundamental ændring af bidragsfastsættelsen pr. 1. januar 2008 er en af bestyrelsens væsentlige opgaver at overvåge udviklingen i antal anerkendte skader og dermed udviklingen i bidragets størrelse. Endvidere mangler der fortsat en belønningsordning, som vil være velegnet for små og mindre virksomheder. Den af DA og LO udviklede belønningsordning for virksomheder, der ikke ønsker et arbejdsmiljøcertifikat, forventes tidligst at træde i kraft pr. 1. januar 2011.

 

 

Uddannelse

 

SALA skal følge arbejdet i de relevante udvalg på området samt lovgivningsarbejdet med henblik på at øve indflydelse herpå. SALAs aktivitet dækker som udgangspunkt alene erhvervsuddannelsesområdet og voksen- og efteruddannelsesområdet.

 

SALA har nedsat et uddannelsesudvalg, som inddrages i og bidrager til SALAs arbejde på området.

 

SALA har et uformelt samarbejde med Landbrug & Fødevarer på uddannelsesområdet.

 

Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet)

Rådsstrukturen er pr. 1. januar 2009 blevet forenklet, således at den almene og den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse nu er samlet i VEU-rådet.

 

VEU-rådets opgaver er altovervejende af rådgivende karakter. Kun i forhold til AMU-lovens bestemmelser om oprettelse og nedlæggelse m.v. af efteruddannelsesudvalg har VEU-rådet en besluttende kompetence.

 

VEU-rådets opgaver er knyttet op på AMU-loven, Lov om åben uddannelse, Lovbekendtgørelse om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne, Danmarks Evalueringsinstitut, Fælles kompetencebeskrivelser og TAMU.

 

Pr. 1. januar 2010 trådte en ny struktur vedrørende udbud af uddannelser og etablering af VEU-centre i kraft. Det er fortsat SALAs opgave at arbejde for et tilstrækkeligt og tilpasset udbud af uddannelsestilbud til SALA-områdets ansatte.

 

Erhvervsuddannelsesområdet

Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) vil fortsat have særlig fokus på erhvervsuddannelsernes image. Der er fra globaliseringspuljen afsat 5 mio. kr. om året de kommende tre år til formålet. Rådet vil afholde et idéforum i foråret 2010 for at komme frem til nye måder at forbedre uddannelsernes omdømme på.

 

En væsentlig opgave er fortsat at skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser.

 

Vejledning (nyt dialogforum)

Det Nationale Dialogforum er ændret i sin struktur. Der udpeges et formandskab på tre personer. SALA og Landbrug & Fødevarer udpeger i fællesskab en repræsentant til forummet.

 

SALA har en interesse i, at unge ikke alene vejledes hen til de store, gængse uddannelsesområder, men også til mindre uddannelsesområder, som er gængse på SALA-virksomheder og i SALA-brancher. Fra Globaliseringspuljen er afsat midler til at højne erhvervsuddannelsernes omdømme i befolkningen og blandt unge med henblik på at få flere til at gå erhvervsuddannelsesvejen. SALA støtter helt denne hensigt og deltager i arbejdet med at finde idéer og metoder til at løse opgaven.

 

Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)

Den nyindførte praktikpladspræmie på op til 50.000,- kr. pr. elev skal revurderes mod slutningen af 2010, og her skal SALA også gøre sin indflydelse gældende. SALA er som udgangspunkt ikke tilhænger af sådanne politisk indførte tiltag, som skal finansieres af AER og dermed af arbejdsgiverne. På baggrund af regeringens netop fremlagte arbejdsprogram må det dog forudses, at elevpræmien også fortsætter i 2011.

 

SALA har desuden stillet forslag om, at beregningen af AER-refusion gøres parallel med beregningen af elevlønnen på de enkelte løntrin. Der synes dog ikke umiddelbart at være tilslutning til forslaget, hverken hos de øvrige parter eller i administrationen.

 

 

Arbejdsmarkedsområdet

 

SALA følger arbejdet i det på området nedsatte råd, nævn og udvalg i det omfang, det har værdi for SALAs medlemmer. Det drejer sig også om råd, nævn og udvalg vedrørende udenlandsk arbejdskraft, entrepriseaftaler m.v. Der vil i 2010 være fokus på opstramningerne af reglerne vedrørende RUT-registret samt på spørgsmålet om løndumping fra udenlandske arbejdstagere, som er rejst med megen styrke under overenskomstforhandlingerne.

 

SALA følger lovgivningsarbejdet på området og vedligeholder kontakten til myndighederne om spørgsmål vedrørende arbejdskraft til virksomhederne.

 

SALA gennemfører i budgetåret yderligere tiltag vedrørende ansættelse af nydanskere på virksomhederne.

 

Beskæftigelsesrådet

Beskæftigelsesrådet har fortsat betydelig fokus på, hvordan kommunerne håndterer opgaven med beskæftigelsesindsatsen, og hvordan parterne gennem de nedsatte regionale og lokale beskæftigelsesråd fortsat kan være med til at præge arbejdet.

 

Den større ledighed som følge af lavkonjunkturen udfordrer systemet yderligere. Derfor fastholdes de to målsætninger i beskæftigelsespolitikken om at modvirke langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed. Et tredje mål har været en reduktion af sygefravær over 26 uger. Det ønsker ministeriet fra 2011 erstattet med et mål for reduktion af antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension).  Endelig ønsker ministeriet fastsat et fjerde mål om, at Danmark skal være bedre til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.

 

Beskæftigelsesrådet har ikke støttet denne ændring af de centrale målsætninger.

 

Lavkonjunkturen har på ny gjort anvendelse af arbejdsfordeling aktuel på visse virksomheder. SALA vil være virksomhederne behjælpelig hermed, ligesom SALA presser på for at få tilpasset vilkårene for arbejdsfordeling til situationen på SALA-virksomhederne. De hidtidige midlertidige særregler er blevet forlænget med et år.

 

Desuden er det en balancegang at håndtere stigende ledighed og samtidigt fastholde dagsordenen om, at det danske samfund har mangel på kvalificeret arbejdskraft, og at udenlandsk rekruttering derfor fortsat er et væsentligt indsatsområde. 

 

Derfor har SALA også fokus på, at en opstået strid mellem Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet ikke munder ud i forringede muligheder for at få arbejdskraft til jordbruget fra tredjelande.

 

Landbrugsmedhjælpere figurerer stadigt blandt jobkategorier med gode beskæftigelsesmuligheder, hvilket er ensbetydende med, at arbejdsgivere har søgt forgæves efter medarbejdere.

 

 

SALA Barseludligning

 

SALA administrerer SALA-Barseludligning på vegne af medlemmerne og med hjælp fra medlemssekretariaterne. SALA-Barseludligning har i modsætning til flere andre lignende private ordninger ikke investeret i kostbare IT-administrationssystemer, men har på opkrævningssiden udnyttet synergien til opkrævningen af medlemskontingenter. På udbetalingssiden foregår sagsbehandlingen manuelt.

 

Sekretariatet arbejder løbende med håndteringen af nye problemstillinger i forhold til administrationen af SALA-Barseludligning. Sekretariatet vil i tilknytning til ansøgningsformularen på hjemmesiden løbende informere om retningslinjerne og minde om væsentlige forhold i forbindelse med ansøgningen om refusion.

 

Efter et år med indbetaling af kun ¼ af det normale årsbidrag er formuen i SALA-Barsel­ud­ligning reduceret til et minimum, og ordningen vil i det kommende år derfor opfylde formålet med at "hvile i sig selv" på baggrund af lovens minimumsbidrag og refusionsregler på linje med barsel.dk. Af hensyn til likviditeten i ordningen vil SALA Barseludligning fremrykke indbetalingen af bidrag for året 2010 - 11 til maj måned 2010.

 

 

Samarbejdsrelationer med lønmodtagersiden

 

I henhold til SALAs idégrundlag og i øvrigt Samarbejdsaftalen mellem SALA og LO medvirker SALA til at fremme og vedligeholde et godt samarbejdsklima med lønmodtagersiden på organisationsplan såvel som på den enkelte virksomhed.

 

Arbejdet med udgangspunkt i Samarbejdsnævnet bidrager til opfyldelsen af dette idégrundlag. Det sker gennem det løbende arbejde med at afværge eller løse konflikter på de enkelte virksomheder og arbejdet med at inspirere til et konstruktivt samarbejde.

 

Projekter

En del af dette arbejde har været de forskellige projekter, som er afviklet i regi af Samarbejdsnævnet eller SALA-LO's Fællesudvalg om øget beskæftigelse. SALA har besluttet at neddrosle dette arbejdsfelt. I det kommende år vil der alene blive tale om at gennemføre sidste fase af  "Veje til jobs i landbruget" for nydanskere. Det vil ske med en bevilling fra Integrationsministeriet og eventuelt som indtægtsdækket virksomhed i regionerne Nordjylland og Sjælland/Ho­ved­staden.

 

Årets virksomhed på samarbejdsfronten

Som de seneste år vil der også i 2010 blive uddelt et diplom til den virksomhed, der har gjort sig bedst bemærket på samarbejdsfronten. Den 5. marts 2010 blev prisen for 2009 overrakt til Birkum Ost, Arla Foods amba.

 

Samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen mellem SALA og LO udgør det aftalemæssige grundlag for samarbejdsrelationerne. Gennem længere tid har en revision "hængt i luften". SALA har skubbet revisionen ud i fremtiden og desuden antydet, at der i givet fald skulle være tale om en mere gennemgribende revision, hvor flere elementer eventuelt skulle overgå til overenskomstområdet.

 



Print denne side!
Send denne side!